Silty soil, et sedimentært substrat

Hvilke sorter egner sig til lerjord? Find listen over arter, der skal Plantning i henhold til jordtype.

Siltjord er rig på alluvium, som er sediment aflejret ved floderosion. En jord skal indeholde mindst 35 % silt og 10 % ler for at kunne betegnes som siltet.

Lermuld har en relativt afbalanceret sammensætning, hvilket gør den ideel til dyrkning af grøntsager og frugttræer, ligesom den er nem at bearbejde.

Lermuld holder godt på mineralerne og forbliver gennemtrængelig for luft og vand. Den varmes hurtigt op, når foråret kommer. Det er derfor en rig og frugtbar jord, som er velegnet til alle typer planter med undtagelse af lyngplanter som kameliaer og magnolier.

Dens lave lerindhold begrænser dog tilbageholdelsen af organisk materiale. Der skal derfor jævnligt tilføres kompost for at bevare dens frugtbarhed.

Desuden er lerjord mere modtagelig for nedbrydning af vand og for komprimering. Den komprimeres let, hvilket kan føre til dannelse af en skorpe, der gør den uigennemtrængelig og kvælende for unge planter.

Jordbearbejdning bør derfor holdes på et minimum og udføres, når jorden er meget tør, for at bevare dens struktur. For at bevare en leret jord er det et godt kompromis at sprede frisk grønt affald hele året rundt, da det både fungerer som barkflis (for at begrænse slamning) og kompost.

Leret jord er brun i farven. Den er blød at røre ved og pulveragtig, når den er tør, og den efterlader et brungråt mærke på fingrene, når man ælter den. Hvis du ruller den til en kugle og kaster den på jorden, går den ikke helt i opløsning, i modsætning til sandjord. Det er dog mindre fast end lerjord, som bevarer den form, man giver det.

Endelig kan visse planter, der vokser spontant, indikere en overvejende leret jord. Det gælder f.eks. Kvikgræs, krybende ranunkel og vild stedmoderblomst.