Servanes planter bringer solskin og held og lykke

Servane er skribent for Monstera-applikationen. Hun bor i Paris-området, hvor vejret er alt for gråt til hendes smag. For at få lidt solskin ind i sit liv samler hun på middelhavsplanter og kaktusser.

For ti år siden, under en rejse til Arizona, opdagede jeg Saguaros, de store kaktusser, man ser i westerns, og som der er mange af i regionen. Jeg forsøgte at dyrke dem fra frø, jeg havde købt lokalt, men det lykkedes aldrig. Så for at trøste mig selv købte jeg et par Opuntia-kaktusser til at lyse op på min terrasse.

Som mange andre amatørgartnere kunne jeg ikke stoppe der! Jeg udvidede min samling med stueplanter, så jeg kunne nyde lidt grønt om vinteren, og jeg købte andre planter til min altan for at holde de første med selskab.

Jeg har omkring ti potteplanter på min altan. Ud over kaktusser dyrker jeg hovedsageligt middelhavsarter: et oliventræ, lavendel og et citrontræ. De minder mig om Provence, hvor en del af min familie bor.

Jeg har nok omkring femten stueplanter. I min stue foretrækker jeg sukkulenter og kaktusser. De er ugiftige, og teksturen i deres blade er ikke særlig interessant for min kat, som nipper til alt, hvad den ser. Desuden er de nemme at passe. Jeg har en euphorbia, en Sedum nussbaumerianum og sorter med kødfulde blade som Peperomia clusiifolia.

I mit soveværelse har jeg planter med dekorative blade som Monstera variegata, Calathea ornata og Ctenanthe setosa.

Min Kinesisk møntplante (Pilea peperomioides) og mit Pengetræ (Pachira aquatica)! Begge er nemme at dyrke og vokser hurtigt. De sætter nye blade hele tiden, selv om vinteren. Desuden kan jeg godt lide tanken om, at de bringer mig held og lykke. Jeg lægger en mønt i jorden, når jeg potter dem om. Det skulle efter sigende gøre mig rig.

Jeg er også meget glad for min zigzag-kaktus (Disocactus anguliger). Jeg har sat den i en krukke med et ansigt, og resultatet er ret morsomt.

En Høj Aspidistre (Aspidistra elatior). Igen er det en rejsehistorie. De er overalt i Taiwan. Folk efterlader dem på gaden, uden for deres hus. Jeg elsker deres buskede form og teksturen i deres blade.

Det lykkedes mig at redde min Maranta kerchoveana. Den blev angrebet af røde edderkopper, mens jeg var på ferie. Da jeg kom tilbage, var alt gult og udtørret. Jeg var lige ved at skille mig af med den, da det gik op for mig, at jordstænglerne stadig var sunde. Jeg pottede dem om og satte planten i solen i et minidrivhus. Tre måneder senere havde den allerede fået fire blade!

Dværgpalmen (Chamedorea elegans). Den duer bare ikke i mit hus. Jeg slog en lille ihjel, som tørrede ind på et par uger, uden at jeg vidste hvorfor. Og jeg fik tilbudt en stor, som ikke har det meget bedre. Den er også blevet angrebet af katte og røde edderkopper. Jeg beskar den drastisk i håb om, at den ville vokse ud igen.

Jeg har en tendens til at ville gøre for meget: vande for ofte, potte om hvert år, gøde hver uge ... Monstera fungerer som en påmindelse. Jeg respekterer meddelelsernes rytme til glæde for mine planter.

Start med planter, der er nemme at passe. Når du har eksperimenteret, kan du prøve dyrere og mere krævende sorter. Og download under alle omstændigheder Monstera-appen! Der finder du alle de råd, du har brug for.